Vi har modtaget følgende fra Lodsejerforeningen
Vigtig info til HSF medlemmer og andre brugere af Glenstrup sø
Vi har d. 4-7-2024 haft møde med Lodsejerforeningen og de er som udgangspunkt glade for HSF, men er meget utilfredse med folk uden fiskekort og hastighederne der sejles på søen!
Dette gøres der nu noget ved og derfor har de strammet op på regler, samt nye tiltag på søen.
Ordensregler for fiskeri og færdsel på Glenstrup Sø
- Alle der ønsker at fiske på Glenstrup Sø skal foruden statens lovpligtige fisketegn, have fiskekort til Glenstrup Sø.
- Fiskekortet er personligt og gælder kun i anførte tidsrum, der må fiskes på søen fra solopgang til solnedgang. Natfiskeri er strengt forbudt.
Kortet skal altid medbringes, og skal på opfordring fremvises for enhver lodsejer, samt for områdets fiskebetjente.
For medlemmer af Hobro Sportsfiskerforening gælder dette, at der skal medbringes medlemskort fra Danmarks Sportsfiskerforbund, da dette indeholder foreningsnavn, medlemsnummer, medlemstype, fødselsdag, samt gyldighed.
Ingen billeder af købt fiskekort på mobil, tablet eller andet elektronisk medie er længere gyldigt ved fiskeri på søen, da dette giver mulighed for snyd, hvor man deler billede af dagkort / fiskekort købt online eller hos udbyder af dagkort. - Kortholderen er pligtig til at fremvise sin taske på forlangende af den retmæssigt kontrollerende.
- Skilte samt fredede og forbudte områder skal respekteres og kortholderen må selv sikre sig, at der er lovlig adgang til de anvendte områder.
Der er adgang forbudt hele vejen rundt om søen på marker og der må heller ikke vades med waders i vandkanten, kun fiskes fra båd. - Der må i Glenstrup Sø kun fiskes med stang og snøre. Garn og rusefiskeri er ikke tilladt.
Dette gælder ikke Lodsejere. - Fiskeri efter ål i Glenstrup Sø er forbudt.
- Ved sejlads skal der vises nødvendigt hensyn, og sejlhastigheden må ikke overstige 5 knob.
Motor størrelsen er fastsat til max 5 hk.
Dog ikke gældende for Lodsejere. - Det er ikke tilladt at anvende ekkolod / sonar i Glenstrup Sø.
- Af hensyn til lodsejere og fugleliv, må der ikke sejles og fiskes nærmere 25 meter til sivområder og bred, samt 50 m. til lodsejernes ruser.
- Der må kun udsættes både efter aftale med lodsejeren.
Lodsejeres anvisninger skal respekteres. - Mindstemål for ørred i Glenstrup Sø er 40 cm. Mindstemål og fredningstider for andre fisk fremgår af ferskvandsfiskerilovens gældende bestemmelser.
12. Vær med til at passe godt på søen og på lodsejernes effekter. Fjern aldrig hegn eller led, og efterlad aldrig madpapir, flasker, dåser eller fiskeredskaber – hverken på bredden eller i søen.
Da lodsejere har haft store problemer med hærværk og bådskruer i deres ruser, indføres der 50 meters regel på ruserne, så sejl godt fri af dem.
Fiskeri ved de 2 bække og Søhalsen giver bøde på 5000 kr. Her gælder det 50 meter fra ud og indløb.
Vi ønsker dig/jer velkommen på Glenstrup Sø og håber, at du/i må få nogle gode stunder.
Lodsejerforeningen Glenstrup Sø
Nye regler find dem her, Neue Regeln finden Sie hier, Nowe zasady znajdziesz je tutaj : https://hobro-sportsfiskerforening.dk/wp-content/uploads/2024/07/Ordensregler-Glenstrup-Soe-2024-1.pdf